lørdag den 30. juli 2011

At ligge på den lade side

..har jeg kun til dels. Lad mig sige i forhold til bloggen og egentlig også lidt loppemarkeder... Men i alle andre henseender har der været gang i den!

Jeg har syet et helt superheltekostume fra bunden, så har jeg syet et til, som var ud af en kjole (til mig selv, det har jeg ingen billeder af...), til brug på en ferielejr. Jeg har nemlig endnu engang holdt min sommerferie som hjælper på en ferielejr under Ungdommens Røde Kors - og der var vi blandt andet superhelte. - og jeg var så også malet i ansigtet et par gange. Det er nok ikke helt socialt accepteret som 23-årig, at gå rundt sådan. Det er mere charmerende når man er syv år. Men på lejr er det tilladt og det er fedt!

Men så kommer hverdagen  - og i dag også svar på min fremtid. Jeg er optaget på hvad der for nuværende er drømmeuddannelsen, sikke en lettelse!

Loppemarked i Mølleparken, 31. juli 2011
I morgen står den på loppesalg i Mølleparken, Århus. Jeg har INTET tøjsalg. Billedet er bare et lille udsnit af hvad jeg har til salg. Jeg har måtte konstatere, at der kom et punkt, hvor der ligesom ikke kunne være flere fugle i min lejlighed, uden at jeg bliver betragtet som sær. Derfor tager jeg blandt andet lidt dubletter med. Og selvfølgelig andre ting! Håber alle mine ting bliver solgt, pengene går til mit liv på SU.