lørdag den 20. oktober 2012

Reddet fra regnen - teakhit!


Efter første omgang knofedt! Det skal have en omgang mere, men jeg løb tør..

Før jeg begyndte at gøre det rent...


Bordbenet, plastikduppen skal vist bare af.
Jeg skulle bare lige i Rema og købe noget til aftensmaden, da jeg ud af øjenkrogen spotter noget der minder om en teakbordplade. Jeg købte let ind, så jeg kunne have det hele i min taske, og dermed ikke behøvede en pose, så jeg kunne have begge hænder til at slæbe med. Heldigvis var pladen der også de små ti minutter senere, da jeg gik forbi for at komme hjem. Der var tilmed ben til. Så der blev jeg lige et sofabord rigere. Det var møgbeskidt, - man ser det faktisk ikke rigtig på førbilledet. Så det fik æren af at komme med i op i lejligheden til en omgang rengøring, dels fordi jeg selv kunne slæbe det op - ellers var det nok endt i Retrokælderen med det samme. 

Jeg synes ikke jeg har set noget lignende før, og det er da heller ikke stemplet. Jeg ved ikke om man kan kalde det nyreformet, måske mere boomerang eller trekantet?  Under alle omstændigheder, så har jeg ikke rigtig plads i lejligheden, så enten skal jeg sælge det eller finde et landsted hvor jeg rigtig kan dyrke mine særheder og have en kæmpe samling af teak. -Det bliver nok det første, altså salg, og så er jeg all-in på at være pro klunser her i Århus...


mandag den 15. oktober 2012

Weekend-teak

Vi var på tur "syd på", for at kigge på gamle ting, helt til Horsens. Der var mange fine ting, som altid. Jeg blev lokket af lampen. Jeg synes den er rå og teak-chic. OG ALT for dyr-på vej hjem var vi nemlig lige en tur omkring Viby, hvor lampen - eller en magen til, stod til meget billigere penge og tilmed pænere. ØV!! Heldigvis føler jeg da at den er mere værd.



Står til tørring i kælderen... Er endnu ikke noget kønt syn.
Jeg forstår altså ikke folk der smider helt fine møbler ud i regnen. Det er noget sjusk og dovenskab. Den står nu til tørring i kælderen. Så må jeg se, når den engang er tør, om det kan betale sig at sætte nyt stof på, eller om min omsorg var til ingen verdens nytte.

Lige umiddelbart er det en helt ordinær stol, men måske med et "funky" betræk, så kan den passe ind i omkring borden. Mangler nemlig lige præcis en stol til mit spisebord.

mandag den 8. oktober 2012

Endnu én med teaklåg

Anita Nylund, JIE Gantofta, Cockie




Utrolig billig krukke. Umiddelbart intet i vejen med den, - med mindre det blå "maling" i bunden betyder "2. sortering" og dermed retfærdigører prisen. Dvs vi syntes prisen var fair uanset. Den hører godt nok ikke med til min private samling, men jeg kan godt lide at kigge efter Anita Nylund krukker og lignende til min veninde.

søndag den 7. oktober 2012

Prik prik på Rörstrand


Jeg har været på et enkelt marked i går. Det var ikke et jeg har været på før, og det var heller ikke et planlagt et. Men vi fik nogle rigtig fine ting, nå vi selv skal sige det. Det var i København - jeg troede priserne der var helt i vejret for alt godt. Men det var nu nogle helt fine ting til prisen, som vi fik med hjem. 
De lyserøde prikker passer helt ind i at det var "Lyserød Lørdag".

MW: Illums Bolighus, signatur