søndag den 3. april 2011

Bagagerumsmarked på Ingerslevs Boulevard, Århus

For en ægte samler er der ikke noget der hedder uden for sæson -  og så alligevel.

Med foråret kommer solen og alle de udendørs markeder, i dag (3. april) var jeg med min veninde og hendes mor til årets første bagagerumsmarked på Ingerslevs Boulevard - arrangeret af Lions Club i Lystrup.

Jeg ELSKER det marked, dels fordi det er så tæt på, men også fordi der er så mange gode ting! I dag dog præget af en heeeel del tøj. Personligt mener at det godt kan blive lidt for meget. Der manglede et par af de faste stande i dag. Retro-faktoren var dog som høj! Og priserne lige så...
Men hitsne koster - Lyngbyvaserne synes jeg især havde fået et godt nyk op - eller var det bare mig? Der er noget der tyder på at man ikke kan få dem til under 200 kr. mere. Hmm. Jeg plejer at spørge til de gamle ølkasser, men fik det ikke gjort i dag, men jeg da så en til 180 kr. (!).

Jeg vil i stedet glæde mig lidt over de vaser jeg fik købt før hypen: 




Dog var der selvfølgelig også lidt jeg skulle have med hjem:




Det der minder om et lille teater er i virkeligheden nogle små HC Andersen eventyrbøger. Der står på æsken at den er udgivet af Nordisk Papirvare Industri, Viby J, må have det undersøgt nærmere.. Pondus er kun den 4. til den samlingen. Han lider desværre af at have fået en på tuden på et tidspunkt. Men han er jo bare så sød. Tilgengæld var nøglen med denne gang!

Alt i alt en god omgang marked! (Men vi tog dog alligevel lige til Brugtvareterminalen i Viby)

På en skala fra 1-6 i retro synes jeg dog kun at det i dag kan få 4. Plejer ellers at være en god solid 5er!
Der var fuldt hus i følge Lions, -der var da heller ingen huller mellem standene, 155 stande.
Mængden af mennesker var lige tilpas, duften af frankfurtere god, så kan man bare ønske at folk ikke tager deres hunde med...

Se næste marked her:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar