torsdag den 9. maj 2013

En enlig svale



En tur til Tangkrogen i Århus i dag resulterede i lange arme, da jeg relativ hurtigt fik købt mig et stort skrin/æske/kasse-ting i teak.
Ret lækker og plads til masser af små skatte.

Jeg har ellers ikke købt teak i lang tid, bare klunset løs for at få tingtrængen stillet, alt afsat til veninder eller samlet til årets URK børneferielejr.




En enlig svale på min væg. Instagram: linepalu // http://instagram.com/linepalu

mandag den 25. marts 2013

Skattejægerne! Yeah!




Serien er startet på DR1 igen! Fantastisk aften.
Min egen skattejagt har været efter stole, de er i svingende kvalitet - til gengæld gratis (storskrald) - og jeg manglede dem så jeg kunne invitere gæster. FDB-stolen er dog endt hos min søster - håber hun kan få den til at se pæn ud igen! (Der var to styk af henholdsvis den i teak og den bejsede).

Skattejægerne på DR er dejlig med alt det teak og retro ;)

fredag den 8. marts 2013

Shame on you!!

Jeg har simpelthen været heldig her - vundet Bolig Magasinet i 3 måneder. Det var dejligt, for jeg havde ellers fravalgt det da jeg blev studerende. Jeg fik det første gang her i tirsdags, og gemte det til en kedelig togtur til Odense.

Til min store forfærdelse er det sådan her teaktræ behandles i det magasin:
Det smukke bord i al sin glød ses til venstre..  Til højre som det ser ud efter 300 kr. maling - det der skulle være flot, ak.

lørdag den 9. februar 2013

Småborde i Århus

Hvor går man i ly når man er nervøs før eksamen? I fredagsbaren.

...og det fungerer måske for de fleste fordi de kan få en genstand. Nu skulle jeg så op en torsdag hvor der ikke var åbent, men teaksofabordet stod der alligevel! En dejlig beroligende genstand at kigge på når alle andre omkring én ikke virker spor angste for at skulle op og præstere. Min nervøsitet sad virkelig uden på tøjet. 

Jeg er overrasket og glad for at se bordet kan være så pænt efter at have stået i en fredagsbar, første gang jeg så det, var jeg ellers parat til at frikøbe det.

Ikke mere teak i denne omgang:


Nu til IKEA:
Ikea Lövbacken sofabord - 459,-

Jeg var  i IKEA efter min eksamen, og fik endelig set det fine Lövbacken bord, som jeg ellers kun har set på svenske blogs. Bordet har ikke noget med teak at gøre. Men selve formen er jo super fin - ville gerne have noget tilsvarende i en ægte retroversion. Her en der har det rigtige bord fra 50erne! Fra dengang det hed Lövet.
Billede fra besøg i Decorate i Jægergårdsgade. 
Apropos små borde med aner tilbage - så fik de tre fint stablede borde mig til at tænke på mit teakhit! Jeg kan i hvert fald godt se en lille lighed, omend de nye borde har en mere brugbar størrelse i min lejlighed, så siger træet mig ikke det store. Det er vist nok nogle borde der hedder Play Organic.


Det var lige et rodet blogindlæg fra mig!

Ciao
//Teaklover


fredag den 4. januar 2013

Teak på Instagram


Stickygram-magneter


Jeg har det sådan, at der ikke altid er nok teak på nettet - og så går jeg til instagram - og lidt forskellige ##. Mine foretrukne er #teak og diverse med retro, #danishmodern og danishdesign er meget gode.

Jeg har selvfølgelig selv bidraget med lidt, og nogle af mine billeder jeg fået "fremkaldt" på magnet. Muligvis lidt dumt at have et billede fremme af en stol jeg bare kan sætte mig hen i...


"Adventslysestagen" pyntet med magneter af mit eget retrosmil og teak...

De var lidt for nemme at købe (Stickygram.com), og det gik som en leg. Tror det tog tre dage, og så havde jeg dem! De kan ikke holde noget, som en ordentlig magnet, men de kan sagtens sidde som pynt på tavler, køleskabe, metallockers mv. (Det er de rigtig gode til!)



tirsdag den 1. januar 2013

Gratis teakstol

Stolen jeg fik. 
Jeg fik en stol for nogle dage siden, ganske gratis via en fb-side. Dejligt. Den skulle bare hentes med det samme, så jeg har da nok forbrændt lidt kalorier ved i at løbe efter den, hvilket selvfølgelig også var nødvendigt, da jeg ikke nåede til spinning pga. det.
Stolens anatomi er jeg ikke helt inde i, men original er den nu er ikke, tænker på det der går på tværs. Men helt ærligt, hvis jeg liiiiige får et andet betræk på, så kommer den da til at gøre sig fint som skrivebordsstol. 

Husk Mit Navn med næsehorn