Viser opslag med etiketten 5/6. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 5/6. Vis alle opslag

søndag den 17. april 2011

Lavt blus i weekenden

Jeg havde store planer om ikke at skulle på markeder i denne weekend. I næste weekend har jeg nemlig sammen med to veninder + den enes mor en stand på loppemarked (i Mølleparken Århus). Så det skulle gå stille for sig i denne weekend.

Allerede lørdag kl. 10 gik det galt.

Der var marked i Ajstrup forsamlingshus. Kl. 9. gibbede det i mig for at komme afsted. Heldigvis ville min moder ikke køre i god tid. Så vi endte med at være ved forsamlingshuset lidt over 10 (startede kl. 10). Desværre var markedet ikke rigtig noget ved. Der var i hvert fald ikke noget vi var interesseret i! Og udvalget var generelt meget lille! (1/6)

Efterfølgende blev det til en tur i Retroen - og det var som altid godt. Desværre var det skab jeg havde set på nettet meget ridset. Så det blev heller ikke til noget køb... Men flinker betjening!

Søndag en tur på Ingerslevs Boulevard. Hvor "Line må ikke købe noget"- gik helt i fisk...  (5/6)

Jeg købte et lille rigtig fint teakbord...

søndag den 3. april 2011

Retroen Genbrug, Odder

OBS: Retroen er flyttet ind til Odder, Skovdalsvej - tjek hjemmesiden ud. (Umiddelbart er butikken nu ikke noget at køre langt for - tjek hellere ugentligt om der er kommet lækre sager og reserver evt hvis noget har din interesse. Priserne er ret høje nu, desværre.)


Der var engang en lang vej, og til den ene side af den vej, var der en allé, og for enden af alléen,  ER der noget helt fantastisk. Eller det er gammel stald. Men det der er inde i den er meget godt!

De kalder det et internetgenbrugsmarked. Det er jo ganske fantastisk når man bor i Århus, som jeg gør. På deres hjemmeside bliver alle store ting lagt op med billede, når de kommer ind. (De har i virkeligheden MANGE flere ting end man kan se på deres hjemmeside!). Overskuddet går til at drive en ungdomscafé på gågaden i Odder.

Hjemmesiden hedder http://www.retroen-genbrug.dk/  De gode ting ryger selvfølgelige hurtig - heldigvis har jeg flere gange været den hurtige og heldige når jeg skal sige det selv!
Varerne kan reserveres ved at sende en mail, derefter bliver de reserveret i 8 dage (med mindre man aftaler andet), og så kan man hente dem. Der kan betales med dankort. Men man kan også bare tage forbi uden reservation.
Denne dejlige stol købte jeg for 125 kr. i 2008. Jeg fik den reserveret torsdag morgen -om eftermiddagen kunne min søde mor købe den til mig! (Det er da den i blå plys fra forrige indlæg(?))


Mine betragtninger:
Der er et meget varieret udvalg alt efter hvornår man kommer, men grundlæggende er forholdet mellem gammelt brugt og nyt brugt iorden. Teaktræsmængden er "prima"!

Det er nogle rigtig søde frivillige der arbejder der, - selv da jeg var en klovn og kommet afsted i en lidt for lille bil, det skab jeg skulle købe taget i betragtning..

Adressen: Retroen Genbrug, Houvejen 100, 8300 Odder
http://www.retroen-genbrug.dk/
Helt lavpraktisk kan jeg sige at de har åbent torsdag og lørdag  - se de præcise tider på deres hjemmeside.

På en skala fra 1-6 er vi på en solid 5 - den får lige et tak ekstra pga. muligheden for at reservere.

BrugtvareTerminalen, Viby J

Efter markedet på Ingerslev Boulevard (3. april) tog vi til Viby. Heldigvis i bil. Jeg er glad for at jeg ikke kom op på cyklen derud, jeg synes der er langt. En anden gang hvor jeg ikke har bil, er det dog muligt at tage Oddergrisen, sådan cirka til døren.

Mit første indtryk fra parkeringspladsen var det store blå banner på siden af bygningen, der stod: "Secondhand Megastore" - et slogan jeg så absolut synes at have set før, på Shoppit (nu lukket sted hvor private kunne få ting solgt mod kommision).

Da jeg først kom ind i hallen var mit første indtryk "wow". Det var mit første besøg, men  jeg ved at det absolut ikke bliver det sidste. På trods af store annoncer i aviserne har jeg "holdt" mig væk. Igen måske på grund af afstanden.



En rød Bumlinge lampe til 425 kr., teakvæglampe med glasskærm 45 kr. Og så denne blå stol til ?:

Stolen var endnu ikke prismærket, men den fangede min opmærksom, da den ligner en stol jeg selv har. Dog er min ikke betrukket med blå plys...


På en skala fra 1-6 skal markedet faktisk have en god 5er. Den seperate møbelafdeling var ikke noget at råbe hurra for. Faktisk lidt kedelig. Men de møbler der stod langs væggene i hallen var virkelig lækre. Der var en del i teaktræ, men også andre stilarter. Reolerne var som det ses på billedet proppede, og det er jo sådan noget der er skønt.

Det viste sig da jeg kom hjem, og fik tjekket deres hjemmeside, at det faktisk er nogen der har haft noget Shoppit at gøre som har startet BrugtvareTerminalen, så det er vel ikke utænkeligt at banneret er derfra. Lad os så bare håbe at de holder løftet om at nye vare/restlagre, ikke udgør mere end 10%.

Deres hjemmeside kan ses her:http://www.brugtvareterminalen.dk/

BrugtvareTerminalen, Øllegårdsvej 3, 8260 Viby J